De nye børn som kommer her til Jorden i disse år betyder en drejning og udvikling i energien, som vi ikke har forudset. De som er klartseende kan fornemme, at disse børn har en helt speciel energi med sig, og at de har en viden med, som vi ikke kender endnu, som vi ikke forstår, og at børnene ”taler et helt andet sprog” = de er i et andet bevidsthedslag, allerede inden de bliver født.
Vores glæde over hvert nyt barn vil stadig være der, men forståelsen af, at hvert barn har kimen til noget helt nyt og unikt til vores verden, vil ændres. Ligeledes vil vores forståelse af, hvor vigtigt det er, at vi tager os godt af dette barn, ærer det for de evner og gaver, som det kommer med. At vi ikke blot ser det som ”vores” barn, som et statussymbol, men som en rigdom og potentiale for menneskeheden, som vi ”tilfældigvis” har fået betroet, og hvor det er vores opgave at give dette potentiale mulighed for at blive udfoldet. Vores forståelse af denne form for samarbejde gennem generationer vil i denne periode blive kraftigt forøget eller udvidet.
Min indsigt, inden jeg faldt i søvn, var at det ikke bliver disse børn, der skal vokse op til det liv, som deres forældre og andre voksne lever i dag. Men derimod alle os, som allerede er her på planeten, som bliver nødt til at vokse ”ned /op” til disse børns viden og bevidsthed.
Der findes et gammelt ordsprog om, at det ikke er ægget, der skal lære hønen, men det må skrives om, for i fremtiden bliver det netop ægget, som skal lære hønen. Det er én af de nye måder at skabe udvikling i menneskeheden/ evolutionen på.
Der er ikke længere tid – eller måske handler det om, at der vil ske en helt ny form for spirituel påvirkning eller prægning af ”det fysiske” allerede i fosterstadiet, så man ad den vej kan forbedre eller transformere den fysiske krop, så den kan rumme og udtrykke nye og anderledes, højere energier, der bringer et kvantespring af nye muligheder med sig.
Dette er et større bevidsthedsspring. Det er ikke længere de ydre fysiske påvirkninger, der skaber spring i bevidstheden – som f.eks. at man må lære at overleve i naturen som findes omkring os i takt med forandringer i naturen..
De instinktive reaktioner, som ligger i vores reptilhjerne, bliver nu overhalet inden om, for de nye påvirkninger sker indefra – eller hvorfra man nu kan sige at de ”kommer”. De sker fra det spirituelle niveau, og prægningen finder sted på et meget tidligt fosterstadie.
Jeg får vist et meget lille foster. Det er så tidligt, at det nærmest ligner et fiskelignende stadie med gæller. Der kommer nu gyldne og andre farvede kromosomer svævende ind gennem et lyseblågråt lys. Nogle af dem går ind og smelter sammen med det lille foster, bag ved gællerne.
Jeg ved umiddelbart, at det er en spirituel prægning, som påvirker DNA kromosomerne. Dette er starten på en udvikling, som om nogle hundrede år giver mennesket mulighed for at kunne rejse uhindret gennem tid og rum, på en måde vi slet ikke kan forestille os.
Hvad jeg får vist her, er kun en spæd begyndelse på en helt ny menneskerace, som er under udvikling. Denne udvikling vil vare i nogle tusind år, inden det nye menneske er fuldt udviklet. Derefter vil denne fysiske tilstand eller niveau være gældende i mange, mange tusind år, indtil et nyt bevidsthedsspring vil være påkrævet og derefter finde sted. Den amorfe bevidsthedstilstand giver mange nye muligheder, som i løbet af udviklingen vil blive udfoldet, hvorefter man i perioden med de mange tusind år vil lære at anvende og udnytte/arbejde/udforske disse nye muligheder, som det nye og forandrede DNA giver menneskeheden.
Det er helt tydeligt, at vi mennesker ikke blot er til ”for vores egen skyld” – for at vi skal kunne føle os som Jordens herskere – betydningsfulde i os selv, set fra Ego-planet. Vi er skam betydnings-fulde, men det er vi, når vi udfører vores del af bevidsthedsevolutionen – en lillebitte brik i den store helhed, som Universet er en del af. Vores hjerner har blot svært ved at forstå dette aspekt, men fortvivl ikke, for der er også nye centre i hjernen på vej. Jeg får vist et område nede bag i hjernen, omkring lillehjernen og hjernebroen, hvor der vil komme et helt nyt hjernecenter. Hvad det skal bruges til, eller hvordan det vil påvirke os, får jeg ikke vist. Kun at det kommer.
Det virker på mig, som at også den fysiske krop vil ændre udseende. Jeg får i første omgang vist udviklingen indefra. Som f.eks. den nye del af hjernen. Nu får jeg vist centralnervesystemets forgrening ned langs rygraden. Der vil blive mange nye forgreninger eller ”knudepunkter”. Den store hoved-nervestreng kommer til at ligne en slags gren med store knopper eller ”centrale” knudepunkter regelmæssigt ned langs rygsøjlen. Hvert af disse centrale knudepunkter vil være som en slags selvstyrende enhed, en slags minihjerner, som er fordelt rundt omkring i kroppen.
Der er måske 10 – 15 steder ned langs rygsøjlen, hvor der er sådanne centre i begge sider af kroppen. Deres anvendelse kan jeg ikke helt forstå.
Det virker som om det handler om kommunikation, ikke kun i den fysiske del af denne sjæl/ bevidsthed, krop, men som om den kommunikation og den handling, det kan medføre, har forbindelse langt ude i dimensionerne/ universerne. Det virker som om der vil være en – for os – helt ny fornemmelse og forståelse af bevidsthed, udtryk, handling og sammenhæng, vi ikke kender eller er bevidste om i dag. Vi vil være i direkte og indirekte kontakt med spirituel? intelligens, styret af højere bevidsthed på et niveau, vi overhovedet ikke kan tænke os til. Vores forståelse af spiritualitet og spirituel betydning vil ændres markant.
Den fysiske krop vil også ændre sig i takt med de forandringer, der sker. Hjernestyringen vil ændres, idet der opstår mange nye ”hjernecentre” langs rygsøjlen – og også andre selvstyrende centre rundt om i kroppen. Jeg kommer til at tænke på en robot, man har skabt. Den har også mange centre, og den kan efterligne en levende fysisk krop, men den er ”ikke levende”.
Det var et stort bevidsthedsspring, da man begyndte at skabe robotter, men ”den nye krop” vil være et tilsvarende stort bevidsthedsspring. I disse år ligger vores krops bevidsthedsniveau og ”skvulper” rundt. Den kan mærke de mange nye påvirkninger, men ved endnu ikke, hvad den skal stille op med dem. Det giver anledning til rigtig mange ”forsøg” fra kroppenes side – ændringer, som af videnskaben og lægerne opleves som tegn på sygdom. De oplever ikke, at det er eksperimenter og forsøg fra den fysiske intelligens på at finde den rette opdaterings-model for vores ”gamle” fysiske krop.
På samme måde, som når man skaber en robot, vil der være prototyper – naturens og den højere intelligens måde at prøve at tilpasse sig de ændrede energier. Meget af det vi kalder ”livsstils-sygdomme” kan være en følge heraf.
Disse prototyper er måske ikke hensigtsmæssige set med vores nuværende syn på menneske-kroppen. Vi vil gerne kunne kende den som den plejer at være, og enhver forandring må nødven-digvis være af det onde, set fra en rigid forståelse af dette.
Men måske handler det, med hensyn til f.eks. de mange mennesker som i disse år får sukkersyge om, at kroppen har svært ved at omsætte de nye energier. Man hører nu også om, at der er rigtig mange, som får problemer eller sygdomme i forbindelse med skjoldbruskkirtlen. Dens energi er måske også ved at forvandle sig. Og er vi mon parate til at ”flyde med strømmen”?? Måske klamrer vi os til det kendte?
Der vil blive brug for at læger og andet sundhedspersonale i disse overgangs tider vil være meget mere åbne over for løbende at kunne bruge deres intuition i hjælp og behandlinger til de mennesker, som oplever problemer i takt med at deres krop til en vis grad bliver omformet, allerede imens de lever.
Disse ”læger” som kan læse i ”Universets store lærebog” vil der være brug for i en længere overgangsfase, hvorefter en ny, sund og selvstyrende krop vil opstå.
Menneskeheden vil så for alvor have gennemført et stort bevidsthedsskift og udviklingen betyder, at set med vores nuværende øjne, at det vil være en helt ny og anderledes verden vi lever i. Men ”vi” vil ikke længere være de samme. Jeg fornemmer, at den ændrede fysiske krop vil få et udtryk med ny knoglevækst omkring de nye rygsøjle-hjerner.
Fremtiden – en naturlig bevidsthedsudvikling !