Ad sindet dybe veje går vi gennem livet – som ført af en usynlig kraft, der blidt kalder os ad ukendte stier.

Denne nærmest umærkelige kalden, som vores daglig bevidsthed ikke registrerer, er den røde tråd, som forsøger at hjælpe os med at finde retning og indhold i det liv, vi lever i den fysiske dimension.

Jeg oplever, at selv om vi er fysiske her i vores krop, med vores daglige bevidsthed og med enkelte lysglimt af en højere form for bevidsthed, som er vi samtidig usynligt i dyb, dyb kontakt med en langt større intelligens, en Højere form for bevidsthed, der samarbejder med os på et nærmest usynligt og for os umærkeligt plan.

Hører vi efter? Lytter vi?  Det handler om balance – balancen imellem vores daglige liv og vores lytten efter den ledetråd, der er med til at give dybden i vores liv. Det er som om, at hvis vi først får fornemmelse af denne usynlige kraft, begynder vi langsomt at vågne op.

Den har været der hele vores fysiske liv. Det er ikke en kraft, vi kan give slip på, men vi kan blive så optaget af, hvad der sker for os i den fysiske verden, at vi kommer til at lukke helt af for den. Hvis det er tilfældet, bliver vi ”ført rundt i manegen” på et langt lavere plan.

Kontakten til den usynlige kraft – vores kontakt med Højere Bevidsthed – er en del af vores fødselsret. Da vi rejste til den fysiske dimension, var det en del af vores aftale, at vi hele tiden skulle have en usynlig kontakt til Højere Bevidsthed – dels som en hjælp til at lære, hvordan man lever og skaber i den fysiske dimension, dels for at blive mindet om, at vi ikke er vores fysiske krop, men del af en langt større bevidsthed, som imidlertid er sat på vågeblus, eller er ret begrænset, mens vi er i den fysiske dimension.

Når vi er nået igennem fødslen og ind i det fysiske liv, bliver vi udsat for rigtig mange påvirkninger på en gang, og så kan det være svært at holde fokus på den meget subtile balance, vi har mulighed for at have med Højere Bevidsthed (HB).  Hjælpen fra den HB bliver som en hvisken i øret, vi ofte glemmer at lytte til, og så er vi virkelig på ”Herrens Mark” – afskåret fra vores kontakt til Kilden, til Vores højere Selv, til det, der ligger over det guddommelige, til en viden, der ville kunne hjælpe os og denne verden til en udvikling, som ligger langt ud over vores forståelse og bevidsthed.

Hele tiden handler det om samarbejde og balance. Vi skal leve og skabe i denne fysiske verden, men det er også meningen, at vi skal kunne modtage hjælp og impulser fra en højere intelligens, som vi også er en del af, blot i en anden dimension. Vi har alle mulighed for at se verden igennem flere dimensioner på samme tid.

Men vores fysiske hjerne er begrænset ved, at den nemt kan tage magten fra denne balance. Vores hjerne vil gerne arbejde logisk, tænke i kasser, strukturere. Og hvad gør man så med de informationer, der ikke passer ind i dette mønster – de informationer som ligger så langt over vores formåen i det fysiske, at vores hjerne ikke kan begribe, hvad meningen er? Når vores Ego ikke har løsningen eller forstår, hvad det handler om?

Hjernen, Egoet og vores personlighed er alle skabt af denne verden. Og ja, de er også påvirkede af energier fra tidligere liv, kollektiv bevidsthed – som ekkoer, der trækker i den fysiske krop.

For mange mennesker er det utrolig spændende at beskæftige sig med tidligere liv, regression. Men det handler hele tiden kun om at se tilbage for at finde en forklaring på, hvordan man tackler dette liv. Det er slet ikke interessant. Det er nærmest kun som en lillebitte bisætning i et helt liv.

Vi bliver ikke lykkeligere af at vide, hvad vi har beskæftiget os med tidligere. Det kan give Egoet en forklaring, noget, det kan bryste sig af eller græmmes over, eller måske bare synes, at det er interessant og spændende.

Impulser fra tidligere liv kommer kun frem som en hjælp til at finde ind på ”sporet” igen. Som et skyggebillede, der kan minde os om den sjælskontakt eller kontakt med HB, som skal genskabes, balanceres.

Vi oplever vores fysiske liv som det vigtigste i verden, at alt drejer sig om det. Men vi har glemt at vi er en del af en langt større plan, en umådelig stor virkelighed, som vi ikke kan fatte med vores menneske hjerne. At vi derfor er dybt afhængige af at være i kontakt med HB for at kunne udfylde vores lillebitte brik i Omniversernes arbejde og udvikling. For det handler om udvikling, om transformation, om bevidsthed, om balance, om nye muligheder, om evolution, om glæden ved at skabe, om kreativitet, om…  uendelig mange ting på samme tid.

Som mennesker vil vi forfærdelig gerne have ét mål, én retning at kigge i, så er vi tilfredse. Det giver os ro, for ”så er vi på rette vej”. For mange valg kan vi have svært ved at overse. Alligevel har vi hver eneste dag utallige valg foran os – lige fra hvornår står jeg op? Hvad for noget tøj skal jeg have på i dag? Hvad skal jeg spise? Der er hele tiden uendelig mange veje, vi kan gå. Alligevel lægger vi os hurtigt fast i rutiner og bestemte mønstre, som vi bestemmer, at ”det er os”. Det er vores måde at forsøge at overkomme de uendelige muligheder. Bliver vi lykkelige af det?

Det kan gå i en lang periode, men på længere sigt bliver vi rastløse, får lyst til forandring, til at ”der gerne snart må ske noget”. Skal jeg skifte job? Skal jeg skifte partner? Eller have en ny bil? Så jeg kan mærke, at jeg lever og at der ikke gror mos på mig. Men det er slet ikke det, det hele handler om.

Den højere bevidsthed er fuldstændig ligeglad med alle disse små detaljer. Det er den manglende kontakt med den usynlige kalden, der får os til at føle, at vi nu bliver nødt til at flytte os. Og hvad gør vi så? Går på slankekur, går i teatret, tager ud at rejse etc?

I virkeligheden burde vi sætte os ned, lukke øjnene og forsøge at genfinde vores kontakt med sindets dybe kraft. Vi har blot det problem, at den ikke er noget, vi på samme måde kan tage og føle på. Den bringer os måske ikke umiddelbart impulser til konkrete handlinger, men det er som om det på en måde er vores kontakt til en umådelig stor intelligens, en bevidsthed, en ressource, til noget, som vores fysiske bevidsthed ikke har nogen form for anelse om, hvad er og hvad dens formål og virkning er. Alligevel er vi alle påvirket af den – lidt eller meget.

Det handler om at åbne sig for denne form for bevidsthed og viden, at være til rådighed, at tillade denne kraft, hjælp og alt muligt andet at kommunikere til os i denne fysiske krop, som vi er med til at belive, forpå denne måde er vi med til dette eksperiment 3. dimension.

Vi tror, at det handler om os og denne fysiske jord. Det er ikke nødvendigvis forkert, men hvad vi har fortrængt eller hvad vi ikke ved, er, at på samme måde som en lille celle i vores krop er med til at skabe hele kroppen, på samme måde er vi i den fysiske dimension med til at skabe liv og udvikling på andre niveauer, i andre dimensioner. Jeg oplever, at vi i disse forskellige dimensioner er forbundne, i langt højere grad, end vi kan forestille os.

Jeg ser nu, at blot vores fysiske dimension – den eksisterer i umådelig mange forskellige udgaver – samtidig – og at der er liv i dem alle, samtidig. Alle scenarier og muligheder udspilles samtidig. Og vi er alle i en form for kontakt gennem højere bevidsthed, gennem den usynlige kraft, hvisken til os. Derved har vi mulighed for – hvis vi åbner op og stiller os til rådighed for HB,  at lære af ”andres” erfaringer, fra andre parallelle verdener, så vi derved kan være med til at løfte bevidstheden ikke kun her, men også i de parallelle verdener, som igen er forbundet til utallige andre verdener, som ligger på andre bevidsthedsniveauer.

Her er vi ude i kvantebevidsthed, vores hjerne er helt stået af, og den kan overhovedet ikke fatte denne form for uendelighed. Men alligevel er det en realitet, som vi blot må nøjes med at acceptere.

For at kunne leve det liv, som giver mening, glæde over livet og fylder os med kærlighed til os selv og til alle andre, må vi finde balancen mellem det fysiske liv, den usynlige kraft, som gennemtrænger os alle, og give slip på at forstå eller at ville nøjes med ét mål, én vej igennem livet. Vi bliver langsomt tvunget til at forholde os til uendelig mange muligheder, hele tiden, hver dag, alle dage.

Hvordan skal vi dog kunne forholde os til det? Tja, vi har fået flere gode redskaber til dette job:

Vi har vores kontakt via den usynlige kraft til HB, vi har vores fysiske krop, og vi har vores indfølende hjerte. Hjernen må vi til dels gerne slå fra, for den handler kun om at få den fysiske krop til at fungere og overleve i denne dimension. Hver gang vi står i en situation med uendelige muligheder – dvs. hele tiden – må vi balancere imellem disse tre faktorer: hvad siger min krop, hvad mærker jeg i mit hjerte, og hvilke impulser modtager jeg fra HB?

Denne vores lilletrekant af informations muligheder vil hjælpe os til at navigere i en livsstrøm og i et liv, som vi ikke har den ringeste chance for at kunne forstå fra denne dimensions bevidsthed. Som et blad der bliver hvirvlet rundt af vinden, må også vi lade os føre, bruge vores pejlemærker til at navigere, og lære nydelsen af at være del af den store helhed, elske vores oplevelser og alt hvad vi kommer i berøring med. Når vi er nået dertil, vil denne tilstand give genklang i alle de parallelle universer, og i alle de utallige andre universer, og en ny stor ”Samklang” vil åbne for endnu nye spændende og utallige muligheder. Forudsigeligt og uforudsigeligt samtidig.