Jeg har drømt om en masse symboler, der viser mig, at der har været vejledning igennem mit liv – på en måde og i et omfang, som jeg ikke har været bevidst om.

Jeg vågner senere med denne erkendelse, og i min refleksion over dette, begynder jeg at have en dialog, samtale med min guide omkring dette, og at jeg ikke endnu er begyndt at dele ud af den viden, jeg har fået. Her går jeg ind til computeren for at skrive ned.

Det er helt rigtigt, at jeg har holdt det for mig selv, for det er vigtigt, at jeg skulle forstå det på den rette måde. Jeg skal have det hele integreret, inden det er muligt at anvende til at hjælpe andre med.

Den viden der er blevet dig til del, er ikke alle mands viden. Den er forbeholdt de få, som gennem mange liv har forfinet deres energisystem, således at de kan rumme og optage disse energier som en del af deres udvikling. Denne udvikling stopper aldrig. Den er som selve Universets energi, altid i udvikling, altid i forandring. Der findes ingen øvre grænse for, hvor meget visdom man kan få eller rumme. Men der kan være begrænsninger i, hvor meget man kan forholde sig til eller forstå.  Kommer man over denne grænse, kan det blive destruktivt.

Du er nået til et stadie, hvor du er ved at stå på egne ben – det vil sige, hvor du skal afprøve dine grænser for forståen, samtidig med at du fastholder din kontakt til Gudsbevidstheden. Du skal til at finde ud af, hvordan du kan arbejde med den viden, som er blevet dig givet, og hvordan du kan bruge den til at forbedre og udvikle verden omkring dig. De mennesker, du møder på din vej, vil blive påvirket af den, også selvom du intet siger eller gør. Du bærer den med dig som et vandmærke, som en usynlig vibration og gave, der begynder at åbne menneskene sind for forandringer.

Ikke alle mennesker er begejstret overfor forandringer, som de ikke selv vælger, og heller ikke du er det ubetinget. Men forskellen er, at du kan se formålet og nødvendigheden heraf, og det medfører, at du åbner dig for forandringerne, som en blomst, der åbner sig for solens livgivende stråler.

På samme måde er forandringerne med til at vedligeholde livet på Jorden, på godt og ondt – tænkt i menneskeligt regis. I Universets ordbog kendes ordene godt og ondt ikke på samme måde. Her er kun ”The Masterplan” – som ikke engang er en plan – det er blot en gennemtrængende lydvibration – som I mennesker kalder ”ordet”. Den lyder gennem alt, og den er den årsag, der får verden til at forandre sig, til hele tiden at flyde med, eller blive revet med, når verden udvikler sig.

Denne lyd er helt unik – den kan ikke umiddelbart høres af det menneskelige øre, men den kan opfattes af mennesket på andre måder, i hvert fald i begrænset omfang. Men det er også alt, hvad der skal til for at flytte energien/verden omkring jer.

Den påvirker det samlede Univers, og den giver genklang i alle de andre universer samtidig, således, at de alle forandrer sig synkront. Ikke nødvendigvis på samme måde, men med hver sine muligheder. Universet er en stor smeltedigel af uendelige muligheder af uendelige muligheder, som aldrig vil ophøre. Den energi, den lydbølge som satte dette i gang vil aldrig ophøre, for tiden eksisterer ikke på dette plan.

Den menneskelige hjerne har for længst ophørt med at forstå dette aspekt igennem sin udviklingsperiode. Det er som en viden, man har haft, men den har ikke lige givet mening, i de begivenheder, i den udvikling, som har fundet sted, og derfor har hjernen kategoriseret den som ”junk”, noget, der ikke betød noget, og derfor kunne slettes.

Dette skal ikke ses som nogen fejl, men som en naturlig handling i en given situation, da hjernen har en begrænset funktion i sin nuværende form. Hjernen, som I kender den, er en ret primitiv og begrænset masse. Mennesket tror, at når og hvis den behersker sin hjerne, er den et udviklet væsen, som har stort magt og betydning. Men det er ikke virkeligheden.

Hjernen blev skabt for at mennesket kunne få den menneskelige krop til at fungere, og det er da også lykkedes, selv om mennesket nok driver rovdrift på sin krop, set ud fra andre synspunkter.  Når vi ser, hvad den menneskelige krop bliver budt på i disse år, virker det som om mennesket har gjort deres kroppe til laboratorier, hvor de kan teste kroppene for hvor meget de kan holde til. Hvor meget de kan presse dem til. Hvor meget de kan ændre på den, uden at den går til. Dette har aldrig været meningen med kroppen. Men det er et sidespor, som mennesket har fundet og er i gang med at udforske.

De vil senere finde ud af, at når man i stedet lærer at elske sin krop, at mærke dens behov og hvordan følelser påvirker den, og hvordan man bedst reagerer på dette, så vil der ske en ny form for symbiose mellem sjæl og krop, og så snakker vi om helt andre livsforløb.

Det gælder såvel levealder, som let kan komme op på 1000 år, men så sandelig også ”arbejdsliv”, hvor I vil være i stand til at samarbejde med Universet på helt andre måder. Her vil I blive medskaber af den virkelighed, som vi alle befinder os i, på en langt mere bevidst måde.

Så vil ”tusindårs riget” være en realitet. Det vil være en tilstand, hvor man vil leve ud fra sit hjerte – ikke med kærlighed, som vi kender i dag, men ud fra den energi, som hjertet mærker. Jeres hjerter er det relæ, som opfanger den guddommelige vibration på den højeste frekvens, som mennesket kan opfange, i den fysiske krop. Der udover har det menneskelige væsen også ”relæer” på andre niveauer/ dimensioner, som kan opfange den guddommelige lyd, men på andre niveauer.

Så længe I ikke er bevidste herom og ikke kan skabe den rette forbindelse her imellem, vil I stadig være begrænset i jeres fysiske krop. Der vil ske en transformation på et tidspunkt, hvor I vil få åbnet for disse muligheder. De vil komme til jer som en lang, uendelig strøm af store flade ovaler, der ligger helt tæt sammen. Lige nu ses de som næsten helt transparente former.  Du vil måske sammenligne dem med fladtrykte ”ryghvirvler” – men de skal ses som skelettet til det nye gudbevidste menneske – det, som du kalder det gyldne menneske.

Prototypen er til stede i Universet – du har set den, og sendt den ud i Universet på din rejse i Egypten. Det er set og forstået, at disse muligheder nu begynder at udfolde sig for den menneskelige race, men der er lang vej endnu, inden den for alvor vil kunne udfoldes og endnu længere tid, inden den kommer til at arbejde efter ”planen”.

For man kan aldrig lægge en fast plan for noget – der vil altid være uendelige muligheder for udfoldelse, så længe at man forbliver i den guddommelige vibration. Kommer man for langt ud fra den, vil der ske en nedbrydning – og de enkelte elementer vil blive genanvendt. Dette kan bevirke, at selve udviklingen vil blive sat tilbage til et tidligere stadie – ikke som straf, for den guddommelige energi straffer ikke – men fordi det er nødvendigt for at få de rigtige ”byggesten” med fremad.

I en sådan nedbrydning vil der altid blive tilført små nye ”elementer” ~muligheder, der ikke var der før. Det giver ikke mening for Universet at skabe præcis det sammen, igen og igen. Derimod er det i Universets ånd at bibringe ”forandringens vinde”, som på ét eller andet plan hjælper frem mod den mest hensigtsmæssige forandring.

Fokus er ikke på det skabte, men på den kontinuerlige skabelse, der finder sted. Det er det, som gør Universet levende – det er det, som virkeliggør den guddommelige vibration: Ordet = det som aldrig dør ud, aldrig holder op, det som er.

Siger man om det, at det er evigt, er det en begrænsning. Vores hjerne kan aldrig forstå eller opfatte hvad det vil sige, at noget ER.

Den menneskelige hjerne er kreativ, og det er en interessant evne at have. Den myldrer hele tiden af nye tanker, nye muligheder, lyst til at skabe, lyst til at udforske, lyst til at prøve. Man er nu nået til et stadie, hvor den største forhindring for fremdrift er, hvorvidt man er i stand til at forbinde sit hjerte og sin hjerne, på en sådan måde, at hjernen giver slip på at være den udøvende kraft, og i stedet ”bærer vand” til hjertet, som står i direkte kontakt med den guddommelige vibration.

Når vi når til dette stade i menneskeheden, vil udviklingen gå stærkt fremad. Så nærmer vi os Det Gyldne Menneske.