Det hellige træ stammer fra en periode i Universets historie – hvor en bølge af energi strømmede igennem det univers., som vi i dag forbinder os med. Denne brede bølge af energi var som en flod i det strømmende univers, det bragte en særlig vibration eller klang ind, med fornyende og forandrende elenmenter, som ikke tidligere var set i dette kvadrat af universet.

Blandt disse nye elementer var nogle frø eller kim til et meget specielt træ. De lå imellem mange andre impulser, der alle ville kunne bringe forandringer og fornyelser til universet, som det definerede sig på dette tidspunkt. For selv om Universet ikke rummer tid, rummer det udvikling og fornyelse. Tidsaspektet kommer kun ind, når man retter fokus på bestemte elementer i eller af en udvikling.

Disse frø havde en ganske særlig form for intelligens eller bevidsthed, som betød, at de selv kunne mærke, hvor, hvordan eller hvornår de skulle begynde at spire og udfolde sig. Frøene havde ingen fornemmelse af hvad deres formål var, hvordan de ville komme til at se ud, eller hvad formålet med deres eksistens var.

At de var kommet med i den strømmende bølge af energier var styret fra en ældgammel bevidsthed, som bragte disse frø til rette sted på rette tid. En sådan flod af energier og nye muligheder sker ikke ret tit. Der kan gå mange tusinde år imellem det sker, og selvom de enkelte elementer ønsker at komme frem, er de underlagt tilfældighedernes gang, når bølgen opstår ud af ”ingenting” – ud af en svag impuls, der hurtigt vokser sig stærkere og bliver som et råb i skoven.

Bølgen af bevægelse strømmer med stor hastighed igennem universet, forbi solsystemer, planeter og andre fænomener, og hvad den møder på sin vej, bliver begavet med små elementer, der flyder med bølgen. Som partikler i vand synker til bunds, på samme måde bevægede elementerne sig i den strømmende flod af muligheder, og træets frø fandt derved vej til mange meget forskellige steder, hvor de forsøgte at spire og gro.

Disse træer er ikke som træer vi kender fra den fysiske verden. De er særdeles bevidste træer, som ikke befinder sig på det fysiske plan, men i højere bevidsthedslag. Her har de stor indflydelse på hvor de ønsker at vokse, hvordan deres omgivelser kommer til at udfolde sig, og ligeledes på de bevidsthedsformer, som befinder sig i nærheden af træerne.

Træerne har en evne til at skabe samklang og harmoni, som grobund for et bevidstheds udviklende arbejde, som det skabende univers til stadighed arbejder på at forny og forbedre

Disse træer har en ”levetid”, som i menneske år virker som evighed. De gror i mange hundrede tusind år. De blomstrer og sætter kun ét frø hver 4000 år.

Da træerne eksisterer på et meget specielt plan, kan de selv bestemme, hvad der skal ske med deres frø – de er ikke bundet til at deres frø skal vokse ved siden af det træ, som har båret frøet. Med deres særdeles udviklede intelligens og bevidsthed sanser de gennem tid og rum for at finde netop det ideelle voksested for næste generation af det hellige træ.   Da tiden ikke eksisterer som i vores verden, har de uendeligheden til rådighed til at skabe muligheder for at bringe frøet det rette sted hen. Det gør ikke noget, om det i menneske år varer flere tusinde år at skabe de rette betingelser, som træet har sanset, vidst, ville bringe træet netop det sted hen, hvor det vil blive en del af det skabende og udvidende univers, og ikke i den del, der stagnerer og forsvinder.

I træets storhedstid havde foldbølgen af energi bragt mange frø rundt i universet og universerne, og de havde spiret og var vokset til store bevidstheder og intelligente visdoms kilder, som påvirkede deres omgivelser.

Men som millioner og atter millioner af årtusinder passerede gennem universet, forsvandt træerne langsomt ét efter ét, indtil der kun var et eneste af de oprindelige træer tilbage.

Dette træ voksede på Venus, hvor det havde trukket sig tilbage til et ensomt men ophøjet klippelandskab, hvor det kunne pleje sin bevidsthed og mærke sine rene vibrationer, som gav træet mening. Der var ikke specielt nogen, som lyttede til dette træ længere. Nogle få mennesker kendte til dets eksistens og placering. Og endnu færre havde fornemmelse af, hvad det var for et træ, men at forstå dets formål lå langt ud over den menneskelige hjerne.

Her havde det nu stået i mange hundrede tusind år, og det fornemmede, at dets artsfæller ikke længere eksisterede i universet. Træet vidste, at hvis dets formål ikke skulle uddø, måtte det handle og skabe en mulighed for at der atter kunne opstå mulighed for at holde dette formål i live – også selvom det betød, at det måtte give afkald på selv at eksistere, og også selvom dets energi og bevidsthed måtte leve videre i en anden form. Formålet var det eneste vigtige, det var alt.

Dette træ fik skabt en bevidsthedsmæssig mulighed ad mange komplicerede omveje. På Jorden blev holdt et kursus som omfattede en bevidsthedsrejse til Venus. Her skulle deltagerne finde hver sin bevidsthedsgruppe, i byer, i biblioteker eller hvortil de blev tiltrukket.

En af deltagerne mærkede sin kontakt til en mindre gruppe, der levede langt ude i naturen, hvor de arbejdede med natur og bevidsthed. Hun blev taget imod med en varm velkomst, som en, der har været længe væk og nu er fundet hjem igen. Gruppens leder og en person mere drog nu med den tilbagevendte til et specielt sted, hvortil de var blevet kaldet. Her blev hun tildelt en meget sjælden og speciel ”hædersbevisning”, som tak for sit arbejde i universet. Hendes ledsagere var meget overraskede og bevægede over den ære, det var, at hun fik dette. Det var en meget stor oval Opal, som blev lagt ind i hendes halschakra under huden, på det æteriske plan. Hun mærkede straks den store og kraftige vibration.

Derefter fik denne lille tremandsgruppe besked på at tage op for at se til det hellige træ. Lederen vidste, hvor det var, og de begav sig afsted mod det ensomme træ. På vejen op i de øde, hvide bjerge, talte træet direkte til den udvalgtes bevidsthed, og hun fik at vide, at træet kun bar ét frø hvert 4000. år, og at det netop bar et frø lige nu. Det var meget specielt.

De nåede op til træet. Det var et trekantet træ, med lysende symboler på spidsen af hver af de få grene. Træet hilste på den udvalgte og talte til hende direkte i hendes hjerte. Det lænede sig ind over hende og pludselig oplevede hun, at træet ”anbragte” sit eneste frø inde i hendes krop – på et æterisk eller andet subtilt plan. Hun kunne mærke det fysisk, og hun var meget overrasket over dette helt uventede og usædvanlige, der skete. Hun vendte sig mod træet, og nu blev hun endnu mere chokeret og forfærdet, for mens hun så på, ”krøllede” det hellige træ sig sammen og – forsvandt! Det eksisterede ikke mere! Alt hvad der var tilbage af det, var det frø, som hun nu bar i sin krop.

Der var en stor følelse af omsorg og ansvarlighed overfor den visdom og bevidsthed, som dette frø rummede, men hun vidste ikke, hvad eller hvordan hun skulle forholde sig til denne opgave.

Med denne oplevelse, måtte hun vende tilbage til Jorden og sit daglige fysiske liv.

Der gik nu 1½ måned, og så var den udvalgte på et kursus, som handlede om at komme i kontakt med det inderste hjertekammer og sin Merkaba. Under dette kursus blev næste skridt i det hellige træs planlægning afsløret.

Under en dyb meditation fløj hun ud i Universet i sin Merkaba. Her befandt hun sig pludselig midt i en meget tæt koncentration af uendelig mange Aliens, bevidstheder fra alle egne af universet. De ”stod” lige så tæt de overhovedet kunne, så det virkede meget kompakt. Der var en fornemmelse af, at hun kunne eller skulle kommunikere med alle disse væsner/bevidstheder. Men hvordan?

Pludselig var der en hvid skikkelse, der lagde sine hænder på hendes skuldre, og hun oplevede at modtage en helt speciel indvielse. Her under oplevede hun igen det hellige træ, kontakten til frøet, som hun er bærer af, og havde pludselig en viden om, at det er hendes livsopgave at formidle den energi, som frøet rummer videre til alle disse væsner/bevidstheder. Der skete noget, som medførte, at hun nu vil kunne kommunikere med alle disse væsner – ikke fysisk med sprog, men på anden vis – og en stor vished om denne livsopgave at rejse i Universet og sprede disse frø på ny. De vil ikke nødvendigvis udfolde sig som hellige træer, men udfolde sig på mange nye måder – for formålet er det eneste som er vigtigt – det er alt!